Favorittid: Vinter

Mange, mange dage og aftener fortvivlet og alene ....

Sådan kan mine svedproblemer nok bedst beskrives. Jeg er 26-årig mand fra Århus som lider af hyperhidrosis. Siden jeg kan huske, har jeg altid svedet meget. Det er primært i ansiget og under armene, der generer mig. Men i realiteten sveder jeg over det hele; hænder, fødder, maven, ryggen osv. Men ansiget og under armene er det værste. Ikke mindst fordi det er jo der andre ligger mærke til det......

Det er først fornylig jeg ligesom har erkendt, at det her var en sygdom som jeg ikke rigtig gøre for jeg lider af. Da jeg var barn og teenager var jeg bare pinlig berørt og fortvivlet over min situation og gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule det.

Der er ingen tvivl om det har kostet en del. Efter folkeskolen var jeg ikke i stand til at håndterer mine problemer og det var kun med nød og næppe jeg klarede 2 år på handelsskolen. Mine karakterer og ambitioner var egenli til meget mere, men på handelsskolen kunne jeg pjække stort set så meget jeg ville. Det vil sige i sommerperioden når det var rigtig varmt kunne jeg blive hjemme og storsvede i stedet for at skulle gå i skole og konstant tænke på at sveden drev af mig.

Jeg gennemførte og fik en læreplads som sælger i en hvidevarebutik, hvilket var okay og jeg kom også igennem med rimlig succes. Men når jeg tænker tilbage på tiden i butikken er det primært sveden jeg kommer i tanke om. Hvordan sveden piblede frem på panden når jeg skulle forsøge at sælge noget. Hvordan jeg snød mig til ekstra mange pauser, hvor jeg kunne tørre sveden af på toilettet eller søge ly i det kølige lager. I butikken kunne, der om sommeren være meget, meget varm....og det var et helvede. Efter jeg var udlært arbejde jeg der et halvt år og sagde så op. Jeg kunne ikke mere. Jeg fortalte aldrig nogen om det, men forsøgte bare at skjule det så godt som muligt.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle. Min selvtillid og tro på at jeg kunne klare noget var helt i bund. Så jeg tog tilbage til mit gamle fritidsarbejde på en tankstation og arbejde der et stykke tid. Der var en god aircondtion og jeg kunne passe mig selv det meste af tiden. Men, men det var ikke lige det jeg havde lyst til, så for et par år siden tog jeg mig sammen og søgte ind på drømmeuddannelsen og kom ind.

Pointen er bare at mine svedproblemer gennem hele mit liv har været med til at hindre mig i at arbejde med det jeg gerne ville.

Også socialt har jeg haft måttet sige nej til mange ting, og det inkluderer mange kærester. Jeg har egenlig ingen problemer med at omgåes folk, så længe det forgår under nogle forhold, hvor jeg kan styre problemerne.

Jeg har en teori om at i mit tilfælde sveder jeg nøjagtig de samme steder og på de tidspunkter som alle andre. Forskellen er bare at at når andre har det varmt så driver det af mig.

En varm forårsdag. 22 grader og høj sol. "Puha, det er godt vejr i dag hva?" siger min kammerat. Jeg kigger på ham ikke en svedperle nogen steder, står han i sin t-shirt og kigger tilfreds mod solen. Jeg står i min sædvanlige trøje eller jakke og tørrer med en hurtigt bevægelse sveden af overlæben og panden. "Jo, det er dejligt" svarer jeg.

Jeg er sikker på andre kender det eksempel. Men det er forfærdeligt. Jeg hader sommeren. Det betyder mange dage isoleret indenfor kæmpede med sveden. Jeg har flere gange i midt liv måttet afvise piger, som jeg var helt vilde med pga. af frygt for at hun skulle finde mig afskyelig, hvis hun fandt ud af det.

Men jeg er kommet et skridt videre. Dels har jeg for første gang fortalt min en kæreste om problemet. Hun accepeterede fuldt ud og var meget forstående, og det hjalp utroligt meget. Et godt råd til alle: Fortæl dine nærmeste om dit problem. Det letter helt utroligt og løser op for mange situationer.

For et halv års tid siden gik jeg til lægen. Jeg skulle have gjort noget nu. Desuden var der på nettet begyndt at dukke sider op med info, mulige løsninger og ikke mindst forums med andres erfaringer. Jeg var som i den syvende himmel. Jeg er íkke alene. '

Det var meget svært at skulle fortælle lægen om problemet. Men jeg ovevandt frygten og besluttede mig for at fortælle alt. Min egen læge var forstående, men anede intet om sygdommen. Heldigvis henviste hun mig videre. Efter 3 mdrs ventetid havde jeg tid hos en hudlæge her i århus. Jeg er temmelig skuffet over den første læge jeg var ved. Jeg fik kun at vide hvad jeg godt vidste i forvejen og hun var temmelig uforstående. Men jeg har fået iontoforese-behandling, og dt var okay. Jeg lånte et apparat i en måneds tid og brugte det på hænder, fødder og under armene. Det er en virkning, men det er udelukkende symtomnedsættende og ikke helbredende og det er en smule fortvivlende. Desuden kan det ikke bruges i ansigtet, så mine probelmer er langt fra forbi.

Men jeg lever nu i bedre harmoni med sveden og heldigvis er sommeren nu over, så nu kan jeg nyde min favorittid: Vinter.

 

Hvis du har en beretning fra dit eget liv, som du har lyst til at dele med andre, kan du sende et kort indlæg til sved@sved.dk.

Til toppen