Mit liv med aksillær hyperhidrose

Jeg faldt tilfældigvis over siden sved.dk og jeg syntes det er et rigtig godt initiativ, Min historie differentiere sig ikke meget fra andre der lider af aksillær hyperhidrose, blot de personlige data. Jeg er en mand på 28 år…

Jeg begyndte allerede i starten af teenage årene at lide af ansigstsrødme, jeg kunne blive postkasse rød i ansigtet når der opstod noget pinligt eller ved fysisk udfoldelse. Det var ikke var noget jeg tænkte yderligere over før jeg blev 16-17 år og en del mere selvbevidst. Pludselig kom der kommentarer, og omgivelserne så måbende til når ”pæren” lyste op… der blev selvfølgelig tildelt et øgenavn eller to. Jeg har altid været en meget udadvendt og social ung mand, jeg kunne forsvare mig mundtligt, så jeg tog det i stiv arm og det eskalerede aldrig til noget ubehageligt, såsom mobning eller andet heldigvis…

MEN så en skønne dag begyndte sveden at pible, jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg blev bevidst omkring det, men bevidst blev jeg, og sveden tog mere og mere til. Socialt blev jeg svækket rigtig meget, og selvtilliden forsvandt i takt med at sveden løb… Mit sved-problem var hovedsageligt mit ansigt, men også resten af kroppen var hårdt ramt når temperaturen i omgivelserne steg.

I mit daglige job som håndværker var det ikke et problem, for der knoklede man det bedste man havde lært, og så var det jo okay at svede som en skamredet dværg pony… Jeg fik det efterhånden ret skidt med mig selv og jeg kvittede jobbet som musiker i det band jeg spillede i dengang, for jeg kunne simpelthen ikke holde ud, at stå på en scene med en masse mennesker der stirrede, som havde de set en ung mand, der led af hyperhidrose… Jeg lagde guitaren ”på hylden”, skrottede min drøm som musiker, og koncentrerede mig i stedet om et liv som håndværker.

Nærkontakt til det modsatte køn har, underligt nok, aldrig været det største problem for mig, og jeg har, på trods af utallige toiletbesøg der skulle skjule mit problem for en stund, været i stand til at gennemfører nogle længerevarende forhold gennem tiden. Det største problem, for mig, var min sociale forfængelighed, jeg var vitterligt dødsens angst for hvad andre tænkte, når de så mit abnorme sved-problem stå i fuldt flor. Jeg var flov over min krops uacceptable opførsel og prøvede at minimere min kontakt med omverdenen… jeg følte mig efterhånden fanget i en krop der ikke stemte overens med min personlighed, som en udadvendt, social ung mand. Jeg svedte ekstremt meget, og det var ikke kun varme og fysisk aktivitet der kunne vende enhver situation til et mareridt, alene angsten for hvornår min krop besluttede sig for at gøre oprør imod mig, var nok til at få sveden til at hagle. Jeg besluttede at, nu skulle der ske noget…

Så en sommernat hvor jeg, badet i sved, ikke kunne sove, fik jeg den geniale ide, at når nu deodorant med antiperspirant kunne minimere en svedig armhule, så kunne den vel også virke i ansigtet, det måtte testes… Det virkede sku! Men lykken var nu kort, for huden bliver lige så stille immun over sådanne midler, også de skrappe som perspirex. Jeg var efterhånden ret desperat…

Jeg tænkte at der måtte være andre i en lignende situation et sted i verden, selvom man selvfølgelig er overbevist om at man er mutters alene i universet med sit bizarre problem!! Jeg besluttede at prøve det der nye fænomen de kaldte for internettet… Jeg var målløs! Mit unikke problem havde sku et navn… HYPERHIDROSE! Og det kunne man blive opereret for…!!! Jeg ringede selvfølgelig straks til min læge og fik en tid. Vi fik en hurtig snak… Hun kendte ikke til den operation jeg forelagde for hende, så hun ringe til Skejby sygehus, for ligesom at verificere om det nu også kunne passe. Det kunne det og jeg fik en tid til en samtale på Skejby. Jeg blev oplyst om diverse risici ved den ønskede opration, og sagde pænt JA TAK, da spørgsmålet kom om hvorvidt jeg ville opereres eller ej.

Operationen foregår ved fuld bedøvelse. Der snittes et lille hul under hver armhule hvorefter de, går ind og skærer nogle nervebaner langs rygsøjlen over med en ultralydskniv. Der hvor nervebanerne skæres, kan man ikke svede opefter på kroppen. Mine blev skåret lige under brysthøjde…

Resultatet for mit vedkommende er en succes, men der er en lille bagside af medaljen. Kroppen skal stadig af med varmen, hvilket resultere i at, man sveder mere andre steder, men det er ikke er et problem for mig. Operationen er risikofyldt, man kan bl.a. risikere at svede mere end før, eller det kan ende med ingen effekt at have overhovedet. Desuden foregår operationen gennem lungerne, der punkteres til formålet, hvilket bestemt ikke er sundt, er jeg sikker på. Der er desuden flere bivirkninger som jeg ikke lige kan huske… Men det er absolut det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde, jeg har fået livsmodet tilbage 10 fold, og jeg kan kun anbefale andre i lignende situation som min, at overveje operationen. Jeg er igen blevet den person jeg gerne vil være og det er den næstbedste gave jeg nogensinde har fået, min lille datter tager nu engang førstepladsen…

Hvad hyperhidrose har haft af indflydelse på mit liv kan på ingen måde omskrives til ord, og desuden tror jeg ikke der findes bandeord lange nok til at beskrive min foragt for sygdommen. For udestående mennesker kan det virke ligegyldigt og ret overfladisk, at gøre så stort et problem ud af noget så normalt, som at svede, men de aner ikke hvad hyperhidrose kan gøre ved de mennesker der lider af det. Det er en gigantisk hæmsko der kan gøre livet ret besværligt at nyde…

Casper


Hvis du har en beretning fra dit eget liv, som du har lyst til at dele med andre, kan du sende et kort indlæg til sved@sved.dk.

Til toppen